Hvalpetur  
d. 26-27 Februar 2005



Afrejse lørdag den 26/2-05 klokken 06.00

Vi havde meget på programmet i denne weekend. Aflevering af hvalp, se flere hvalpekuld, besøge hundevenner, aflevere en tæve til parring, hente en tæve til parring til Loke og endeligt hente en ny lille hvalp efter Onslow.
Fredag eftermiddag havde vi kørt hundene over til "Bedstefar" og "Bedstemor", som er så søde at hjælpe os med at passe hundene når vi er væk hjemme fra længere tid.

Bilen blev pakket og klokken 06.00 var vi klar til at tage over til Jette og Finn og Hannibal, som nu skulle overtage Una (OB-LA-DI´s Dizzy Miss Lizzie). Pernille og Bo kom med Stella, som vi skulle have med videre ned til parring med Charlie hos Anna i Bornum Søndag.

Første stop i Brørup Lørdag kl.09.00

Jette og Finn havde gjort klar til det store morgenbord og vi fik en hyggelig snak og fik afklaret så Una nu bliver hos Jette, Finn og Hannibal. Hun får det som blommen i et æg, og Hannibal har allerede taget hende til sig og de nyder hinandens selskab.

 

Næste Stop hos Inger i Haderselv (Famous Joker), kl. 11.00

Inger har 6 herlige hvalpe efter Rosa og Onslow, som vi skulle se.... Vi glædede os meget da det var en ny linie Onslow var parret ind på, og idet det var hans største kuld var det meget interessant at se kuldet.

Se alle hvalpene under Onslow's hvalpeside  

Vi fik set de herlige hvalpe hvoraf der stadig var et par pragtfulde to-farvede han hvalpe til salg. Vi fik hygget, spist og set og fotograferet Olsen og Thomsen (hvalpe efter Truntes kuld med Pasquale). 

Se flere billeder under Pasquales hvalpeside.

Efter endnu et hyggeligt besøg hos Inger skulle vi ud på den lange tur til vores Hotel i Wuppertal.

 

Ankomst til Hotellet i Wuppertal klokken Lørdag 19.30

Turen gik godt, der var heldigvis ikke så meget trafik og vejene var ryddet for sne. Vi havde haft lidt sne de sidste par timer af turen, men motorvejene var stadig fri for sne. Vi fik indkvarteret os og drog nu videre til vores næste stop hos Andreas og Sylvia som har et spændende kuld hvalpe, vi skulle ned at se.



Hvalpekik hos Andreas og Sylvia i Solingen (Sweet-connections)

Ja klokken nåede at blive tæt på 20.00 inden vi var fremme. Sneen dalede smukt ned, så på trods af mørket nød vi de naturskønne snedækkede omgivelser hos Sylvia og Andreas.
Vi fik set de herlige hvalpe, der er efter Kid og Didi (Red Baron Kalimity Kid og D.D. Double Trouble von der Thurnmühle).
Kid har vi selv planlagt at bruge i avlen her senere på foråret, så det er med at lære og se. Nu flere hvalpe man ser nu bedre rustet er man til at kunne vælge.
Det var svært at vælge den bedste ud..... 2 af tæverne var begge meget smukke, og de havde hver deres positive ting der trak op. Vi blev enige om at de bedste til at vælge måtte være Sylvia og Andreas, - de har både haft et kuld efter Didi og et andet efter Kid, så vi endte op med at forlade os på deres erfaringer og fornemmelse.
De kalder hende Joyride with Jenna


Vi fik en hyggelige aften med god snak om vores fælles interesse, vores beaglerases ve og vel. Det er altid lærerigt at have hygge stunder sammen med vores udenlandske venner og kollegaer.
Godt trætte og mætte ankom vi sent på natten på vores hotel, hvor vi kun skulle være til klokken 05.00 da der var et langt program foran os om Søndagen.

Besøg hos Anna og John i Bornum (Red Baron)

Vi forlod hotellet klokken 06.00 og kunne nu se at sneen havde dalet hele natten, så vi måtte holde et lidt langsommere tempo end forventet og endte derfor først op hos Anna og John klokken 10.30.
Vi nød turen mere efterhånden som solen kom op og skinnede fra en skyfri himmel ud over bakker og skove.


Og det var vist godt nok at vi ikke kom for tidligt, da Anna havde været på udstilling i Münschen dagen før, og var kommet meget sent hjem.
Nå men med et Reserve Cert til Annas egen hund, og Bedste han og Cert til eget opdræt (Kalimity Kid), så havde det været en god dag på udstillingen Lørdag.
Vi have Stella med, som skulle parres med Charlie, og det gik bare så flot. De var glade for hinanden, Stella var klar og Charlie klarede sagerne på bedste vis..... Så var der gjort klar til en ny generetion af hvalpe, som jo skal vokse op hos Pernille og Bo i Esbjerg.


Vi fik en hyggelig snak henover frokostbordet, vi fik vendt verdenssituationen, og set på de lovende unge hvalpe og voksne hunde var hos Anna og John. Efter endnu et hyggeligt besøg drog vi lidt forsinket videre til næste stop som var et kuldbesøg i Hamborg efter Onslow.

Hvalpekik i Hamborg Søndag kl.15.00

Jule havde haft 5 hvalpe, men desværre havde de 4 stoppet deres udvikling kort før fødslen og var så småt absorberet. Så Julle havde kun 1 levende hvalp, Men til gengæld var hun virkelig sød. Beate og Heinrich Quast havde deres første kuld beaglehvalpe og vi fik snakket om hunde, andre racer og fik smagt på hjemmebag.

Vi drog videre med sukkerressourcerne tanket godt op til sidste store strækning, fra Hamborg til Tvis ved Holstebro. DVS. vi skulle lige have et stop ved vejle, da Betty´s blodprøve nu viste at hun gerne snart skulle parres med Loke.


Truckstop i Vejle søndag aften kl. ca. 20.00

Vi mødtes med Rie, som havde Betty og Zella med. Betty  (sopwitch Camel Airborn Betty Boop) fordi hun skulle med hjem og parres med Loke og Zella (First Lights Bartzella), så vi kunne se hvor flot hun var blevet. Zella er en hvalp efter Pasquale og Rie og Mogens´anden beagletæve, Fiffi (Sopwitch Camel First Light). 

Betty var klar og kom med hjem, og vi fik set og fotograferet smukke Zella.... hun så bare så lovende ud. Hende glæder vi os også til at se senere.
Nå men tiden løb og der var stadig langt til Holstebro, så vi måtte ile videre.

Baktus hentes hos Chenette og Freddy søndag aften kl. 21.30 (Sweet Magic)

Da vi kom fik vi muligheden for at se Baktus´ ene bror der først skulle rejse hjemmefra tirsdagen efter, det var spændende at se hvorledes de havde udviklet sig siden Morten sidst så dem.

Baktus havde også udviklet sig lovende, så vi var meget glade for at vi havde valgt at tage ham med hjem, med håbet om at han ville kunne blive så smuk at han ville kunne bruges i vores videre avlsarbejde. 

Ja tiden går i godt selskab og før en vi fik set os om var klokken 00.00, og hjemad det gik...... 

Klokken nåede tæt på 03.00 inden vi havde fodret et par af vores fugle som havde unger og havde fået pakket bilen ud........

 Så var vi godt trætte efter en hektisk, men også hyggelig og lærerig weekend.

 


Skulle du være interesseret i at læse mere om de hundevenner vi besøgte undervejs, kan I her se et par links til deres hjemmesider.
Famous Joker
Sweet Connection
Red Baron
Sweet Magic
Se Baktus´egen side for flere billeder og stambog.