Udstillinghund kontra Familiehund:

Det er meget vigtigt at forstå at alle hunde solgt fra vores hjem er familiehunde. Vi har vores hunde som en del af familien, og vi gør et stort arbejde ud af at hvalpene vi opdrætter bliver præget til livet i en familie.
Derfor bestræber vi os også på at sælge vores hvalpe til familier, der vil give den enkelte hvalp et indholdsrigt og stimulerende liv.
Når man har været i "branchen" i gennem en tid, så vil man dog støde på udtrykket "udstillingshund" og "familiehund", hvilket bunder i at opdrættere imellem hinanden har brug for en definereing af de enkelte hvalpe på et tidligt stadie. Da kun ganske få hvalpe vil blive udstillet, forsøger man som opdrætter at sortere i hvalpekuldet.
Da man som opdrætter har en interesse i at kunne få avlsdyr til fremtiden, der er i højeste kvalitet, er det nødvendigt at foretage denne selektion, således at der er hunde der kan videreføre avlen for fremtiden. Det er kun meget få hunde, der kommer til at videregive sig selv, hvilket tildels kun er godt for racen, således at man ved selektion kan bevare de træk, der er karakteristiske for lige netop den race man nu avler.
Det er meget svært at vælge en hvalp ud fra en anden, for alle hvalpe er jo vidunderlig dejlige. Det er dog en opdrætters pligt over for racen at forsøge at sætte sig ind i de små forskelligheder og så udvælge den/de hunde af hvert kuld som har potientialet til at kunne vokse op og blive videregivere af gener til fremtidens beagler. Denne process er meget usikker og derfor vil man også tit se at de hunde som opdrætteren udvælger ikke lige ender op med at blive den i kuldet der er tættest på standarden.
8 ugers hvalp fra Fridakuldet 2001
...uanset hvilken hvalp man får vil den være den smukkeste og dejligste i hele verden...heldigvis !

Selve udvælgelsen bunder i opdrætterens "grønne fingre", hvor opdrætteren gætter på hvem af de små 7-8 ugers hvalpe, der ser ud til at kunne udvikle sig til bedst at kunne repræsentere racen i den videre avl. Ofte vil opdrætteren så forsøge at sælge de udvalgt hvalpe til familier, der vil prøve at udstille deres hund, således det vil blive muligt at få den avlsgodkendt.
Som ny hundeejer er det ikke noget er betyder så meget, da hvalpenes opvækst jo er ens uanset hvad, men man kan som hvalpeejer være med til at hjælpe opdrætterne ved at holde opdrætteren ajour med hvalpens udvikling ved at sende billeder og evt. komme forbi med hvalpen når man er i nabolaget. Ud fra hvorledes hvalpene i kuldet har udviklet sig, vil opdrætteren så kunne danne sig et billede af den pågældende kombination af gener.

Så som opsumering kan man sige at som hvalpekøber roligt kan lægge valget af kommende hund i hænderne på sin opdrætter, da han/hun altid vil forsøge at få placeret hvalpene så de passer bedst ind i de forskellige familier, … det mest tilfredsstillende for en opdrætter er at få placeret hvalpen i en familie, som føler at lige netop den hvalp de får lever op til de forventninger de har til deres lille nye familiemedlem.