Beaglen som familiemedlem


At få en beagle er som at få et nyt medlem i familien. Det er meget vigtigt at man gør sig det klart inden man anskaffer sig en beagle. Det er 10-15 år med et krævende familiemedlem, som ikke med alderen bliver i stand til selv at klare lufteture, pasning o.s.v. Vi forsøger med dette at være med til at sikre, at alle i familien har vendt situationen, og er klar til at modtage det nye familiemedlem. Lån eller køb "bogen om beaglen" af I. C. Christensen den fortæller også om beaglens karaktertræk (og der er lige udkommet en ny udemærket bog "beaglen" udgivet via DKK, som også er yderst anbefalesværdig).
Beaglen er en flokhund og vil gerne være i centrum (også når det ikke er muligt). Derfor mener vi at det er meget vigtigt at man sætter sig ind i hvad det vil sige at have en beagle i huset. Så i nedenstående har vi forsøgt at nævne nogle af de punkter man bør være klar over følger med når man køber en Beagle (eller hund i det hele taget).

Lidt om Beaglens adfærd

Grundlæggende skal man gøre sig klart at Beaglen er fremavlet til jagt i packs. Dvs. at de er selekteret ud efter deres jagtegenskaber. I nyere tid bruges de dog ikke ret meget til jagt i packs, men mest som kæledyr i familierne (i hvert fald her i landet. For mere info om jagt se under "den aktive beagle" under "schweiss").
At beaglen ikke bruges til jagt her i nyere tid, har gjort at jagtinstinkt ikke mere er udvælgelsesfaktoren i avlen. Nu er det primært udstillingerne der afgør, hvilke hunde der bruges i avlen. Det har selvfølgelig resulteret i at temperamenterne har ændret sig, idet mange af udstillingshundene lever i familier, og derfor er udvælgelseskriteriet idag mere i retning af udseende og omgængelighed i en familie.
Vi synes at kunne se at det generelle temperamentet for racen er gået i den retning, altså at de er blevet mere lydhøre og knyttet til mennesker.
I følge standarten for racen skal en Beagle være elskelig og opvakt, hverken aggressiv eller frygtsom.
Elskelig og opvakt, ja beaglen er en meget glad og positiv natur og er der noget spændende skal det undersøges. Som flokhund (og i familien) er det vigtigt at beaglen ikke er aggressiv. Den vil prøve kræfter med medlemmerne i sin flok (sin familie), men på ingen måde med et aggressivt islet.
Denne flokmentalitet er det man som beagleejer skal lære at takle og udnytte. Takle sådan at beaglen lærer hvor dens plads i flokken er (under menneskerne i familien). Udnytte i form af at beaglen følger sin flok og vil forsøge at tilfredsstille sin flokfører.
Beaglens jagtinstinkt ligger stadig dybt forankret i generne, så man skal være forberedt på at Beaglen er en hund som vil gå på jagt, hvis den får mulighed for det (læs= stikker af).
Overfor andre hunde bør en beagle være glad og i stand til at kommunikere positivt. Af og til ses det dog at nogle hanner tror de ejer hele verden og skælder ud, så længe de er i snor, dog er de for det meste medgørlige når de får mulighed for at løbe løs uden snor.
Typisk vil beaglen når den er i flok være meget "racistisk". De gør og skaber sig tossede, idet de hisser hinanden op. De har det dog igen mere "i munden", og det lyder værrer end de mener det.
Vi gør selv meget ud af at vælge hunde i avlen med socialt, kærligt og kontaktsøgende temperament, idet vi mener at vi på den måde forøger chancerne for at vores hvalpe også får disse gode træk. Og hvis man giver hvalpen den rigtige positive stimuli/opdragelse fra starten af, så vil man som beagleejer få glæde af alle de utrolig dejlige adfærdstræk ved beaglen.



Lidt om Beaglens behov

Beaglen har flere former for behov. Her vil vi nævne nogle af de ting, som vi mener det er vigtigt at vide omkring beaglens behov.
MOTION:
Motion er et af typiske felter, hvor folk p.gr.a. beaglens størrelse fejlvuderer dens behov for motion. Her skal man hele tiden huske på at beaglen er avlet frem til at fungere over længere tid med et ret højt ydelsesniveau. Altså en lille supermaskine, som nyder at bruge kroppens muskler fuldt ud. Derfor nyder beaglen også at kunne løbe frit i dens eget tempo, i en indhegnet have, eller hvis muligt på stranden/engen.


STIMULI/KONTAKT:
Et er at motionere sin beagle, men det er mindst ligeså vigtigt at stimulere beaglens hjerne (hjernemotion),..se under Den Aktive beagle. Kontakt med andre hunde og med mennesker er med til at give beaglen et sundt forhold til den verden den lever i. Kærlighed og kontakt med mennesker er en forudsætning for at beaglen vil trives ordentligt.

ALMINDELIG PLEJE:
I det daglige skal man holde øje med om hunden virker frisk og ved godt mod, ligesom man skal se om afføringen har en normal fast konsistens. Afvigelser i afføringens udseende kan være det første tegn på at der er noget galt. Her i huset har vi alle vores hunde oppe på et bord en gang om ugen, hvor vi plejer hundene på følgende punter:
Først børstes hunden med en underuldsrive, og så med en blød gummistrigle. Ved børstningen tjekkes pelsen for tæger og andet utøj. Hvis hunden skal på udstilling trimmes der lidt faner, halespids og hår mellem trædepuderne. Med lidt vat fugtet i øjenrens tørres øjenkrogene (dette gøres faktisk hver dag).
Et stykke vat med lidt ørerens bruges til at rense det ydre øre, så det er helt rent for ørevoks. Tænderne tjekkes for belægninger og tandsten. Især de ældre hunde får hurtigt belægninger på tænderne. Hvis der er lidt belægninger, børstes tænderne let med en god blød tandbørste (med lidt HUNDEtandpasta). Af og til er der lidt tandsten især på de bagerste tænder, dette fjernes ved hjælp af et lille tandinstrument.
Neglene bliver tjekket, og er de for lange bliver de klippet, og renset for evt. skidt.
Hunden bliver lige trænet i at stå pænt (som til udstilling), inden den indendørs omgang er slut. Efter alle hundene har været på bordet er de meget glade, da de elsker at komme op og få guffer på bordet (vi gør meget ud af at det er et positivt ritual at komme op på bordet for at blive plejet). De får så mulighed for at tage en ordentlig omgang leg i haven, hvor det sidste af deres pleje foregår. Den sidste del består af udtømning af analkirtler, hvor vi med et stykke køkkenrulle, og et tryk på hver sin side af anus, er i stand til at presse evt. overskydende kirtelvædske ud (meget ildelugtende, typisk kun aktuelt ved de voksne/ældre hunde).
Man skal gøre sig klart at denne form for pleje er vigtig for hundens sundhed, samt en god mulighed for at fange evt. problemer i opløbet.



Før man køber en hvalp

Der er mange ting man skal tænke igennem inden man køber en hvalp. I de ovenstående afsnit har vi forsøgt at tegne et svagt omrids af noget af det, som følger med købet af en Beagle.
Vi henviser til bogen "Bogen om Beaglen" af I. C. Christensen (der er lige udkommet en ny beaglebog -beaglen udgivet via DKK). I litteraturen kan man få flere oplysninger.
Yderligere anbefaler vi at man tager med på en gåtur, udstilling eller anden beagleevent i nærheden af en, så man kan få snakket med så mange forskellige beagleejere som muligt. Man er selvfølgelig altid velkommen til at komme og se og snakke med vores beagler, helt uforpligtende og udelukkende blot for et syns skyld.
Hvis man vil i kontakt med en region i nærheden af en, for at få mulighed for at snuse lidt til hvad det vil sige at have en Beagle, så kan man kontakte hjemmesiden for Beagleklubben, hvor det er muligt at finde addresser og telefonnumre på en kontaktperson i nærheden af hvor I bor.
Vi anbefaler på det kraftigste vores hvalpekøbere at deltage i mindst et hvalpehold, så de kan lære hvilket sprog hunden bedst forstår. Faktisk skal man være forberedt på at det første år af en hvalps levetid kræver ekstra deltagelse/arrangement, idet at det er i den tidlige alder, at hundes gode (og dårlige) vaner dannes ....ja faktisk hele hundens personlighed. Så vær forberedt på at skulle have mindst 1 års overskud til intensiv træning med hvalpen (anstrengelserne kommer tilbage i tifold de næste 10-15 år af jeres tid sammen med hunden).


HUNDENS 10 BØNNER


1) Mit liv varer kun 10-15 år. Enhver adskillelse fra dig gør mig ked af det. Tænk på det FØR du køber mig.
2) Giv mig tid til at forstå, hvad du forlanger af mig.
3) Gør mig tillidsfuld. Det betyder alt for mig.
4) Vær ikke vred på mig ret længe af gangen og spær mig ikke inde som straf.
5) Glem ikke, at du har dit arbejde, dine fornøjelser, dinne venner - jeg har kun dig.
6) Tal med mig. Selv om jeg ikke forstår dine ord, forstår jeg dit tonefald og kan glæde mig over dette.
7) Tænk på, at jeg aldrig glemmer, hvordan man er imod mig.
8) Når du irriteres over mig, så forestil dig, at jeg måske har ondt i maven har ligget for længe i solen, er træt eller måske bare ked af det.
9) Tag dig godt af mig når jeg bliver gammel - det bliver du også en dag.
10) Bliv hos mig, når jeg har det svært, så bliver alting lettere.
af: Gunnar Knudsen-Dyrenes Beskyttelse-Hedensted v/Vejle



Huskeregler for hundefører

(Sammensat af unavngiven person indenfor DKK, vores kommentarer i kursiv)

1) Et privilegium en hund ikke har haft, savner den ikke. Tillad derfor ikke handlinger af hunden, der senere indebærer afvænning og ubehag.

2) Efter straf og ubehag, skal der komme ros og behag. - Bær ikke nag til hunden -den forstår det ikke, og den gør det aldrig selv.

3) Forsøg ikke at skjule egen utilstrækkelighed ved at forcere tempoet i dressuren -eller ved at revse hunden.
Lær dressurprincipper og metoder, samt hundens psykiske adfærd at kende før dressuren for alvor påbegyndes.Allerede fra 7 ugers alderen af viser hvalpe dens psykiske adfærd -arbejd med hunden, så indlæringen passer til dens psyke.

4) Hunden forstår ikke, hvad du siger -hvad der er tale for dig, er signaler (lyd)(og kropsprog) for hunden. Brug få tydelige kommandoer.

5) Forvent ikke at hunden skal tænke, -det er alt nok, når du tænker.

6) Hunden kan ikke forstå konsekvenserne af sin handling. Derfor må du være den, der bestemmer, -og den der tager ansvaret.

7) Stemmen er det fornemeste derssurmiddel. -skarpt halsbånd undtagelsen -Og i mange tilfælde en fallit erklæring for hundeføren (Aldrig pighalsbånd til en beagle!!).

8) Dressur er samarbejde -ikke tvekamp. Begge skal arbejde -men kun én skal bestemme -sørg for det bliver dig.

9) Vær livlig og kvik -som herre så hund.

10) En hund vil ikke trodse -enten har den ikke forstået, eller også er den trykket (eller ved beaglen... sikkert igang med at snuse i noget der er mere interessant, end du evner at gøre dig).

11) Hvis et moment indebærer afvænning samtidig med indlæring, så gå forsigtigt frem, arbejd metodisk og fordre mindre end ved indlæring alene. -Et lille fremskridt for os, kan være stort for hunden.

12) Det bedste resultat får man gennem rigtig udnyttelse af hundens medfødte egenskaber -arbejd så vidt muligt med og ikke imod dem. (Beaglen er en flokhund der elsker at følge flokføreren -sørg for du er en elsket flokfører).

13) Lær uoverlagte handlinger at kende, så du ikke opfatter dem som drilleri eller dumhed.

14) Hunden oplever det som straf, når du er sur efter noget er mislykket. Hvis du er sur, hidsig eller opfarende, så forsøg ikke at spille glad og rolig, du narrer ikke hunden -men dig selv. Stands omgående øvelsen -eller påbegynd den ikke. (Måske du i så fald skulle stoppe med træning den dag, og gå en lang tur... det har du og hunden sikkert større glæde ved)

15) Vis hensyn overfor hunden -forlang ikke mere af hunden, end du forlanger af dig selv, -så bliver den aldrig overkørt.

16) Det at lyde, skal gå hunden i blodet. Vær konsekvent og giv ikke en kommando, du ikke har rimelig udsigt til at få adlydt.

17) Det er ikke hunden, der har opfundet dressuren -så du skylder den at udføre dressurarbejdet venligt og roligt. -Er du hidsig og opfarende trykker du hunden. -en trykket hund, er en uanvendelig hund. (En sund, velpræget og veltilpas beagle er glad og frejdig under al form for indlæring -husk det!).

18) En straf af hvilken art den end må være, som frembringer selv det mindste ubehag, må altid komme samtidig med forseelsen.
Straf som kommer efter forseelsen er ikke straf men dyreplageri.
Lykken er at have godt selskab


Brug tilbage på din Browser!