Generel information om hvordan vi vælger vores avlsdyr

At avle med dyr kræver en vis form for indsigt i arvegange og genetik. Yderliger kræver det at man oparbejder en viden om defekter og selvfølgelig at man har et indgående kendskab til racens standard.
Der er foreskeld på om man arbejder med avl af husdyr eller avl af hunde, idet der indenfor hundeavl er ret store avigelser i opfattelsen af hvordan en "korrekt" hund skal se ud. Det faktum gør at man ikke kan "snakke med alle om hvordan man skal vælge avlsdyr".
Man er altså nød til at "finde frem" til personer, der har nogenlunde samme opfattelse af en beagle, som en selv. Det er vigtigt idet man efter vores opfattelse er nød til at se så meget afkom som muligt for at kunne forbedre avlen. Ved at "bruge" disse personers kommentarer (eller bedømmelser af afkom, hvis de er dommere), får vi hjælp til at få et billede af et større udsnit af en generation, end vi selv er istand til at se.
Sagt på en anden måde så drejer det sig, efter vores opfattelse, om at se så meget afkom af hver generation som muligt for på den måde at kunne danne os et billede af kvaliteten efter de enkelte avlsdyr. Ud fra vores vuderinger af dette afkom vælger vi avlspartnere og linier, der bærer de værdier vi mener er vigtige for at højne avlen af Racen.
Ved at vælge enkelte personer og dommere ud som har nogenlunde samme opfattelse af "hvordan en god beagle skal se ud", kan vi få en endnu større mængde afkom "bedømt" end vi selv fysisk og tidsmæssigt er i stand til at se.
Deres vuderinger bruger vi så, vægtet, i vores egne overvejelser (vi har opbygget vores eget avlsindex).
Man må ikke glemme at en hund har 78 kromosomer, hvilket betyder at avlsdyrene kan lave 2 i 39.ende potens (ca. 550 miliarder kromosom kombinationer), så selv med hjælp fra ligesindende er det kun et svagt glimt af kromosomkombinationsmuligheder vi får set resultaterne af, og derfor er det så svært at nå frem til den helt "rigtige" kombination.
Så når vi udvælger få udstillinger i løbet af året, så er det for at få en bedømmelse af afkom, fra enten dommere vi mener har nogenlunde samme opfattelse af racen som os, eller dommere som vi endnu ikke kender og derfor "prøver af" ved at vise dem både vores voksne avlsdyr og nye potientielle avlsdyr.
Alle de resterende dommere der kommer i løbet af året kan vi ikke rigtig bruge til noget, og hvis vi en sjælden gang udstiller under en "sådan" dommer, så er det mere for at vise hvordan vi mener en "rigtig beagle" skal se ud, end at få en vurdering vi vil vægte særlig højt i vores avlsovervejelser.
Ikke at forglemme så er udstillinger i dagens danmark mere en sport end et egentligt avlsudvælgelses-forum, hvilket der i og for sig ikke er noget galt i så længe man blot holder sig dette faktum for øje.















Hvordan vi vælger hanner til vores tæver

 Når vi vælger avlspartner til vores tæver er der flere overvejelser, der spiller ind.
  1. Hvordan er tævens opbygning -fortrin og fejl.
  2. Hvilke linier er tæven avlet på (forældrer og bedsteforældrer).
  3. Har tæven tidligere haft hvalpe (en vudering af evt. hvalpes fortrin og fejl).
  4. Hvilke træk ønsker vi at få med ind i vores avl -fortrin ved avlsdyr eller linier (ud fra eget avlsindex).
  5. En vurdering af de potientielle avlspartenere, der ligger indenfor det vi efter selektering er kommet frem til.

Vi gennemgår her kort ovenstående punkter:

  1. Den enkelte tæve, der ønskes parret, har en alder på ca. 2½ når hun overvejes parret første gang. Det har givet os mulighed for at vudere hendes opbygning, fortrin og mangler. Vi har ofte også set mange af hendes hel- og halvsøskende og evt. endda hvalpe efter disse. På grundlag af det kan vi danne os en ide om noget af det tæven kan bære.
  2. Dette punkt er allerede tidligere blevet vurderet da vi enten anskaffede tæven, eller da vi valgte at beholde hende (fra egen avl). Dog tages der nu den viden vi har tilegnet os om afstamningen, siden tæven blev født/købt med ind i vores betragtninger.
  3. Hvis tæven tidligere har haft hvalpe, eller hvis vi har set hvalpe efter en evt. kuldsøster- eller bror, vil disse hvalpes fortrin og ulemper indgå i vores overvejelser, -er det gode og sunde hvalpe kunne det være interessant at se på en avlspartner fra samme linie, er hvalpene knapt så gode kunne det være med til at en evt. avlspartner fra den linie, blev vuderet en ekstra gang.
  4. Hvis der er nogle træk vi beundrer fra en anden linie og disse passer til de mangler tæven har, kan vi også vælge at parre med en helt ukendt linie, altså en linie ,der aldrig tidligere har været parret ind i vores tævelinie. Usikkerheden er der noget større idet vi ved importerede hanner (eller evt. udenlandske hanner) ikke har stort kendskab til linierne. Vi har dog altid forsøgt at få viden om mindst 2-3 generationer bag den potientielle avlspartner. Nå vi vælger en helt ubeslægtet avlspartner er det som oftest, for at få "fortyndet vores blod" og for at få blod fra linier vi mener har gode sunde racetypiske træk. Hvalpe fra disse kombinationer kan så evt. senere bruges til at avle tilbage til vores linie med, så vi kan lave en svag linieavl, med et bredt spektre af ubeslægtet blod, af den type vi finder korrekt.
  5. Ud fra de allerede nævnte overvejelser, går vi ind i vores avlsindex og finder avlspartnere, der matcher beskrivelserne. Af disse vælges så den endelige han til vores tæve. Der foretages evt. yderligere vuderinger, hvor vi tager ud på en "tur" for at gense denne potientielle avlspartners afstamning og afkom. Dette er noget tidskrævende og økonomisk omstændigt, men da vi laver så få hvalpe som vi gør, mener vi at det er af stor betydning at vi har "vendt enhver sten" ved valget af han til vores tæve.
Vi parrer sjældent (hvis muligt aldrig) en tæve med samme han to gange, da vi gerne vi afprøve hvilke "muligheder der er i tæven".
Dette var et lille forsøg på at punktopstille nogle af de overvejelser vi gør os ved valget af avlspartner til vore tæver. Vi håbr det giver en nogenlunde forståelse, for hvilke tanker vi gør os !















Hvordan vi vælger tæver til fremtidig avl

 Det er svært at give en kort beskrivelse, men vi vil forsøge at sætte det op i punktform for at fremme overblikket.
  1. Tævehavlpe, som vi beholder af egen avl:
    1. Hvis vi beholder en tævehvalp er det allerede bestemt inden tæven parres om vi vil have fra det pågældende kuld.
    2. Hvis vi skulle være i den situation at en hvalpekøber må skille sig af med sin hvalp, har vi en aftale om at vi skal formidle et nyt hjem til den, og hvis hvalpen så passer ind i det vi gerne vil have ind at avle videre på, kan vi vælge at købe den tilbage.
  2. Tævehavlpe købt fra en anden opdrætter
    1. Køber vi en tævehvalp fra en anden opdrætter er det efter nøje overvejelser og for at kunne "springe en til flere generationer over" evt. med henblik på at bygge endnu en linie op sideløbende med det vi allerede har.

Her lidt forklaring til punkterne

Punkt 1.1: Hvis vi har besluttet os for at beholde en tævehvalp til vores avl, er det fordi vi mener at hun er den som skal bringe os videre mod vores opfattelse af hvordan en rigtig beagle skal se ud. Vi har så sansynligvis valgt at beholde fra tævens 2. sidste kuld, så vi allerede har haft 2 tidligere kuld at vurdere tævens avlskvalteter ud fra.
Punkt 1.2:Hvis en hvalpekøber skulle være så uheldig at de måtte blive nød til at skille sig af med deres hvalp, kan vi vælge selv at købe den tilbage, hvis den passer ind i vore planer. Her vurderes selvfølgelig på samme måde som ved punkt 1.1, altså at hvalpen bærer materiale vi ønsker at arbejde videre på fremover.
Punkt 2.1:Hvis vi vælger at købe en tæve fra en anden opdrætter, så har vi overvejet nøje hvilke gode ting denne opdrætter har i sine linier, og vi vuderer også i høj grad hvilken avlshan vedkomne har tænkt sig til kuldet. Ud over at det er det vi måske gerne vil have ind og arbejde videre på, ser vi også i høj grad på hvordan opdrætteren præger sine hvalpe. Vi har vore hunde inde i hjemmet og derfor er det vigtigt at en evt. hvalp også er præget af de ting, der hører med til at bo sammen med mennesker. Vi har af erfaring lært at man skal sætte dette vurderingskrav meget højt, idet en hvalps prægningsfase, ligger meget tidligt i dens liv, og hvis man først får en hvalp når den er et ½ år gammel, så er det meget svært at ændre på de evt. mangler, der måtte være i prægningen af en "kennel hvalp", der ikke har tilbragt sin tid i et hjem, men i en løbegård i en kennel.

Vi vil dog sige at vi ikke har til hensigt at beholde ret mange tævehvalpe i fremtiden, idet vi på sigt kun ønsker at have 1-2 avlstæver i huset af gangen, set ud fra at vi ønsker at opdrætte i gennemsnit 1-2 kuld hvalpe om året.